Trafikveste til 3.000 skolebørn

Morsø Vognmandsforening deler i disse dage trafikveste ud til alle skolebørn i folkeskolen og friskolen på Mors.

Så omkring 3.000 skolebørn er nu klar til at blive set i vintermørket med de nye veste.

Elever fra M.C. Holms Skolen i deres nye Morsø Trafikveste

 

Når du som cyklist møder en lastbil ved et vejkryds

Samtidig med udlevering af Trafikvestene fik børnene og deres lærere en lektion i, hvordan man som cyklist skal forholde sig til de store lastbiler i trafikken.

Benny Nielsen formand for Morsø Vognmandsforening har følgende gode råd til alle cyklister:

Når man står af cyklen ved et vejkryds ved siden af en lastbil, er det en god ide at stå på højre side af cyklen, så cyklen er imellem cyklisten og lastbilen.

Samtidig er det også meget vigtigt at blive bag ved lastbilen, er man så langt frem at man er på siden af lastbilen, så gå helt frem og få øjenkontakt med chaufføren.

Det er meget vigtigt at han kan se cyklisten, som holder ved siden af lastbilen.

Lastbiler dekoreret med den nye reklame

 

Lærerne kom op i førehuset

Alle lærerne fik lov til at sidde i lastbilens føresæde, så de med egne øjne kunne se hvor svært det kan være at se hvor mange skolebørn, der står ude langs lastbilens højre side.

Det er netop de blinde vinkler, der er skyld i de tragiske højresvingsulykker, som koster flere cyklister livet.

Medlemmer af Morsø Vognmandsforening, som uddelte Morsø Trafikveste

Elever fra M.C. Holms Skolen iført nye trafikveste

 

Problemet er størst blandt større børn og kvinder

Benny Nielsen udtaler at det især er børn fra femte klasse og opefter, der ikke forholder
sig ordentlig til lastbilerne i trafikken.

Men mere underligt er det at statistikken viser at især kvinder i den fødedygtige alder mener, at de har ret til at køre op på siden af lastbilerne .

Men et er ret noget andet er fornuft, det er muligt de har ret, men hvad hjælper det hvis det koster dem livet.

Elever fra M. C. Holms Skolen i deres nye Morsø Trafikveste

 

Reklamer

Designed by Nordic Networking